Skal vi lytte til børnenes stemme eller skal børnene bestemme?
I Fabu hilser vi regeringens nye udspil på børneområdet velkommen, og vi kan ikke være andet end glade for, at der bliver sat fokus på børnenes egen stemme. Men det er ikke det samme som, at børnene skal bestemme og tage ansvar for meget svære beslutninger i deres liv og for eksempel kunne beslutte at afbryde relationen til deres forældre – som regeringen foreslår.
Uanset hvilken opvækst et anbragt barn har haft, så er de biologiske forældre en del af deres livsbane, og i langt de fleste tilfælde er det vigtigt for børnene, at de får en afklaret relation til deres forældre. Hvis barnet og fagpersonerne omkring barnet oplever, at samværet er dårligt for børnene, så kan man sætte samværet på pause, men i de fleste tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at reetablere en eller andet relation til de biologiske forældre senere i barnets liv.
I Fabu tror vi på, at samvær er en vigtig del af anbragte børns kendskab til deres biologiske ophav. Når vi taler med tidligere anbragte unge, fortæller de ofte, at de trods svære oplevelser i deres biologiske familier aldrig har tvivlet på forældrenes kærlighed, og at denne har udgjort en vigtig del af de unges samlede oplevelse af at være elsket.
Anbringelsesområdet er komplekst, og hvert barns situation er unik. Derfor skal man også løbende tage stilling til, hvordan samværet bedst muligt kan foregå, til fordel for barnets trivsel og udvikling. Det indebærer, at man skal lytte til barnet – men det indebærer også, at erfarne fagpersoner skal tage de tungeste beslutninger, så ansvaret ikke kommer til at ligge på børnenes skuldre. For de har allerede nok at bære på.
Læs hele Fabus indlæg omhandlende regeringens udspil hvad angår samvær på Fabus hjemmeside
