Bliv uddannet samarbejdssamtalekonsulent


Hvert år afholder Fabu et kursus, hvor vi uddanner konsulenter i metoden Samarbejdssamtaler. I Fabu bruger vi metoden til at afholde samarbejdssamtaler mellem et anbragt barns plejeforældre og barnets familie/netværk. Formålet er at opnå et godt samarbejde med et lavt konfliktniveau mellem parterne, hvilket i høj grad kommer barnet til gode.

Uddannelsen som samarbejdssamtalekonsulent er henvendt til familieplejekonsulenter, sagsbehandlere og andre, som arbejder professionelt med anbragte børn og unge. Kurset forløber over to dage med overnatning plus en senere opfølgningsdag.

På kurset bliver du uddannet i at udføre samarbejdssamtaler. Du præsenteres for teorierne bag metoden. Du får en grundig indføring i den konkrete metode, træning i rollen som neutral samarbejdssamtalekonsulent samt inspiration og redskaber til, hvordan du kan arbejde med strukturerede samarbejdssamtaler med afsæt i konfliktmæglingsmetoden.

 

Kurset afholdes d. 4-5. november 2019 med opfølgningsdag d. 20. januar 2020. Reserver allerede datoen nu og kontakt evt. Marianne Folden mf@fabu.dk, hvis du ønsker at høre mere eller reservere en plads.

Læs mere her