Forældre på alle strenge


Fabu tilbyder forældretræningsforløbet Forældre på alle strenge, som er velegnet for forældre, plejeforældre og andre omsorgspersoner, der ønsker at blive bedre til at leve sig ind i deres barns signaler og følelser, reflektere over dem og indgå i et udviklingssamspil med deres børn/plejebørn.

Programmet er udviklet af psykolog Susan Hart på basis af den nyeste forskning inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi. Målgruppen er primært forældre eller andre, der varetager den daglige omsorg for børn i alderen 0-7 år (eller ældre, hvis barnet ikke er alderssvarende i sin udvikling). Kurset kan tilbydes alle forældre/omsorgspersoner, som måtte have en særlig interesse i at udvikle deres viden om børns følelsesmæssige og sociale udvikling.

  • Unge forældre
  • Udsatte forældre
  • Plejeforældre
  • Førstegangsforældre
  • Forældre til anbragte børn

Forældre på alle strenge er baseret på 12 sessioner samt en introduktion til kurset og en evaluering. Der kan være max. 8 deltagere på et hold.

Undervisningen tager udgangspunkt i små korte filmoptagelser som oplæg til dagens tema. Der er udarbejdet en forældrebog med beskrivelser af temaerne.

  • Livets rammer og rytmer
  • Nysgerrighed, opmærksomhed og spejling
  • Hverdagens afstemninger og fejlafstemninger
  • Sproget før sproget
  • Barnets unikke personlighed
  • Træning af forbud og påbud
  • Evnen til omsorg og rolleleg
  • Sprog, samarbejde og mentalisering
  • Forældrenes indre stemning og ressourcer
  • Det udviklende samspil mellem forældre og børn

Kursusopstart sker løbende, når vi har et fuldt hold.

For uddybende information, se brochurer eller kontakt undervisere Christina Emanuelsen ec@fabu.dk, mobil 22 58 29 40, og Tina Leiberg Hansen tlh@fabu.dk, 23 39 32 64.

 

Brochure til forældre og plejeforældre

 

Brochure til kommunale fagpersoner