Autisme: Forståelse, indsatser og familieliv


Formål

Formålet med denne temadag er at styrke deltagernes forudsætninger for at forstå og imødekomme særlige behov hos et anbragt barn med autisme, samt at få kendskab til relevante pædagogiske indsatser i dagligdag og familieliv, når der er et barn med autisme i plejefamilien.

Indhold
Dagen begynder med en grundig introduktion til autismespektrumforstyrrelserne og de mange forskelligartede udtryksformer og udviklingsforløb, som autisme kan have hos børn og unge. Der vil også være en let tilgængelig introduktion til de vigtigste teorier om autisme og til den viden, der i dag findes om autismens genetik og årsager.
Hvad er autisme og autismespektret, og hvordan kan autisme se ud hos børn og unge?

  • Hvad er de typiske udviklingsforløb, og er der nogen sammenhæng mellem ”funktionsniveau” og livskvalitet?
  • Hvilke sidehandicaps findes hos børn med autisme, og hvad betyder de for, hvordan autismen kommer til udtryk?
  • Hvilke teorier findes om autisme, og hvad ved vi om autismens genetik og andre årsager?
  • Hvilke indsatser er relevante for hvilke børn og unge med autisme, og hvordan støtter man bedst?
  • Hvordan påvirker det en familie at have et barn med autisme, og hvordan kan man gribe udfordringerne an?

Der vil over middag blive zoomet ind på de emner og vinkler, som deltagerne har mest behov for at høre mere om og fordybe sig i. Vi kan f.eks. se nærmere på, hvordan det specifikt kan påvirke plejeforældre, parforhold eller søskende at have et plejebarn med autisme, og hvad man som familie kan gøre for ikke bare at klare sig igennem, men måske endda blive stærkere af udfordringen.

Gennem hele dagen vil der blive vist videoklip og præsenteret cases, ligesom der løbende vil være tid til at vende forskellige problematikker og erfaringer i mindre grupper.

Gå til tilmelding
Tid og Sted
Den 17. april kl. 10:00-16:00

Rødovregaard, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre, "Kostalden"

Tilmeldingsfrist
03-04-2018 12:00
Kurset henvender sig til
Alle som arbejder professionelt med anbragte børn
Antal Pladser
50
Pris
Pr. person: 1.250
Deltagelse er gratis for plejefamilier, som har igangværende plejeforhold gennem Fabu.

Undervisere

Cecilia Brynskov, PhD

Cecilia Brynskov er PhD i psykologi og autismeforsker, ansat ved Aarhus Universitet og samtidig privatpraktiserende i Autismeklinikken. I sin forskning har Cecilia haft særligt fokus på sprog og kommunikation hos børn med autisme. I sin praksis har hun superviseret både fagfolk og forældre til børn og unge med autisme i alle aldre og på alle funktionsniveauer.

Tilmelding til "Autisme: Forståelse, indsatser og familieliv"

Udfyldes hvis du har et igangværende plejeforhold gennem Fabu
Udfyldes hvis dit plejebarns kommune har bevilget kurset

Afkrydses hvis du selv betaler for kurset