Ny plejefamilie


child-542134_1280

Vil du være plejefamilie i FABU?

Hvad kræver det at blive godkendt?

  • Plejeforældrene skal som hovedregel have levet sammen omkring 3 år.
  • Aldersforskellen mellem plejebarn og plejeforældre må helst ikke være mere end 45 år.
  • Ved fuldtidspleje skal der være et værelse til rådighed.
  • Plejeforældrene må ikke lide af alvorlige sygdomme og ikke have misbrugsproblemer.
  • Straffeattest og børneattest skal være rene.
  • Familien skal have en sund økonomi.
  • Familien skal være forberedt på at åbne sit hjem for mange personer.

Det er et af de 5 regionale Socialtilsyn, der udsteder plejetilladelse efter at have undersøgt familien. Desuden skal plejefamilien deltage i et kursus i forbindelse med godkendelsen. Du kan også gå ind på Socialstyrelsens vidensportal og læse mere om emnet og du kan se 6 små videoklip, hvor plejefamilier fortæller om deres arbejde og det at være plejefamilie.

Slægts- og netværksanbringelser

Der gælder andre regler, hvis der er tale om en slægts- eller netværksanbringelse. Her skal plejefamilien godkendes af den kommune, hvor barnet, der skal anbringes, bor. Kommunen skal her vurdere, om familien er egnet til at modtage et bestemt barn. Slægts- og netværksplejefamilier skal ligesom andre plejefamilier deltage i et kursus i forbindelse med godkendelsen.

Hvordan gør I?

Hvis I allerede har en plejetilladelse og ønsker at blive plejefamilie hos Fabu, kan I kontakte visitator Heidi Møller-Rasmussen, tlf: 20 12 67 37, mail: hmr@fabu.dk

Hvis I er ny plejefamilie uden plejetilladelse, skal I først ansøge om denne via et af de 5 regionale socialtilsyn i Danmark.